Gillastig Vildmarksheik
gillastig
vildmarksheik

Teamet på Gillastig Vildmarksheik 2004

Bo Andersen

Bo Bo er kursusleder, fungerer nu som både tropsleder og gruppeleder i Frederik d. 2. gruppe i Hillerød. Bo bruger for 7. gang sin efterårsferie til lave kursus. Udover dette har Bo med sin størrelse 42 i støvler en evne til at rode sig ind i næsten alle de arrangementer han kommer i nærheden af.
Når Bo ikke lige er til spejder, er det sikkert fordi han indimellem insisterer på at passe sit arbejde, så han kan få noget at spise. Bo arbejder på en døgninstitution for udviklingshæmmede børn. Bo har en god evne til at kunne skaffe det mest mærkelige tekniske udstyr. Det har tit og ofte har resulteret i nogle højst usædvanlige spejderture, der har været mindst lige så sjove at planlægge som at gennemføre. Bo bruger en stor del af sin fritid bag en computer.

...vidste du:
  • at Bo har holdt tropsmøde i et S-tog
  • at Bo ikke har tal på hvor mange gange han har været på Gillastig
top

Tue Olesen

Tue Tue er ansvarlig for hjemmesiden og EDB på kurset. Lige i øjeblikket er han "hjemløs spejder", for han er ikke med i nogen bestemt gruppe. Når tiden ikke lige går med spejderi eller fjeldture, udvikler han software til mobiltelefoner i Aalborg.
I år er det 3. gang, Tue er med til at lave NyS-kursus. Hvorfor? Fordi det er fedt at lære nyt, at lære fra sig, at være på Søderåsen i regn og rusk og sol og blæst, og være med til at give jer en god oplevelse!
Tues støvler er størrelse 42, og ikke så slidte da de lige er blevet udskiftet. Til gletcher- og vinterbrug brug får støvlerne dog lov til at være et nummer større, så der er plads til de tykke, varme sokker.

...vidste du:
  • at Tue træner grønlændervendinger i kajak
  • at Tue har været smug-skotte i flere år allerede!
top

Rune Bøgeskov Tørnkvist Nielsen

Rune Rune Bøgeskov Tørnkvist Nielsen er den i teamet med flest navne. Han har været med til at lave kursus siden 1999. Rune laver kursus fordi det er det fedeste der findes og han bare ikke kan lade være. Han var selv kursist sammen med bl.a. Jakob der også er i teamet. Et par år senere blev han så headhuntet til teamet. Han bruger en del af sin tid i hans størrelse 45 støvler på Egemosen som mosemand hvor han har trådt sine "barnestøvler" siden 1998. Men det er ikke nok spejderarbejde for Rune, han skriver for diverse spejderblade. Når ikke der lige står spejder på programmet studerer Rune på den Kongelige Veterinær- og Landbohøjskole på Frederiksberg.

...vidste du:
  • at Rune elsker japansk kampsport
  • at Rune har engang luftet dronningens gravhund
top

Jens

Jens kan lide at lave mad. Han kan også lide at løbe nøgen rundt med en baseballkølle. Helst laver han de 2 ting samtidig. Jens har været spejder i efterhånden nogle år, og løber ikke virkelig nøgen rundt med en baseball kølle. Han laver dog mad og kan også godt lide det, så en stor del af ovenstående er sandt.
Jens stammer fra en lille planet i zelturvalgus systemet, ca. 376,657453557 lysår fra jorden. Han kom hertil som en slimklat med kun en baseball kølle som personlig ejendel. Da Jens gerne vil lave lidt mere spejderarbejde, og ikke kan tåle at gode spejdere sulter, tog han muligheden og hoppede med på kursus. Når han ikke laver mad (det hænder fra tid til anden) passer han sit arbejde i en mere exotisk gren af hæren, hvor han roder med computere og andet nørderi.
Jens bruger størrelse 45 i vandrestøvler, 46 i militærstøvler, 45 i kondisko og en kaffekop på 0.7 liter.

...vidste du:
  • at Jens er fanatisk Star Trek fan.
  • at der i Jens' stue ikke er plads til andet end planter og en samling baseball køller
top

Sofia

Sofia Sofia laver kursus, fordi hun er vild med at vandre og lege ude i naturen. Derfor har Sofia også læst biologi og hun stiller gerne op til "en naturlig forklaring", hvis der er nogen der har fundet en eller anden grønlig klat ude i skoven, som de gerne vil have en forklaring på.
Sofia laver kursus, fordi Gillastig er et superfedt naturområde, hvor hun kan traske rundt i sine vandrestøvler størrelse 40 (...og så kan hun også godt lide at lave fantasifulde aktiviteter for spejdere).

...vidste du:
  • at Sofia har fået sine 15 sekunders berømmelse på TV2
  • at Sofia er tante til fire små unger

Peter

Bo Peter er den anden del af køkkenholdet. Han er vild med at bage gode boller og andet bagværk. Peter kan også godt lide at lave mad, men efter at have lavet NYS to år med slimklatten i køkkenet, har har erfaret at man ikke blander sig i Jenses madlavning. Peters umiddelbare vurdering er (se hans profession) er at Jens kan have voldelige tendenser, er paranoid og pt. har tanker som gør at han tror han er en slimklat fra en fremmed planet.
Peter er spejder i De Vilde Svaner Nivå, hvor han er tilknyttet juniorne og seniorne. I år har han 20 års jubilæum, som spejder. et par flere toppe, bare fordi han har lyst!!!
I fritiden og på arbejdet er Peter beskæftiget som socialrådgiver og arbejder med unge mellem 12 og 18 år. Derfor kan han godt lide lange dybe diskusioner om unges ve og vel.

...vidste du:
  • at Peter har danset græsk dans
  • at når Peter siger "genvej" - skal man tage kortet fra ham
  • at Peter en dag steg på toget til Finland og var væk i et år eller mere
top

Jakob L. Jensen

Jakob Jakob er tropsassistent i Frederik d.2 gruppe i Hillerød, samt i Sortebrødrenes trop i Odense. Jakob har lavet kursus mindst ligeså mange gange, som han har været deltager.
Jakob mener at han bruger størrelse 45 i sko, men det svinger vist lidt, ligesom han ofte også selv gør det. Jakob læser for tiden statskundskab på Syddansk Universitet, og det bliver han vist ved med i mange år fremover.
Jakob er en af de personer, der altid har mindst ét sovedyr med på en spejdertur. Blandt disse er der en stærkt generende rangle, forklædt som en elefant. Jakob er en af dem der mener, at en tur skal være så syret som overhovedet muligt, og der skal gerne gøres brug af så mange effekter som overhovedet muligt.

...vidste du:
  • at stod det til Jakob, var Bornholm for længe siden blevet omdannet til én stor forlystelsespark
  • at Jakob deltog på det tropsmøde, Bo gennemførte i et S-tog
top

Mathilde

Mathilde Mathilde Søndergard har været spejder siden hun var 8 år gammel. I øjeblikket fungerer hun som minileder i sin gruppe Erik Ejegod i Slangerup. Hun deltager også aktivt i divisionens klanarbejde, hvor hun sidder som DaSen, eller hvad det nu hedder efter diverse struktur omlæggelser.
Det er første gang Mathilde skal lave NyS kursus, men hun glæder mig at prøve kræfter med det. Hun har selv deltaget i kurset for et par år siden, hvor hun havde en god og lærerig uge. Mathilde har erfaring med at lære fra sig til andre unge mennesker gennem sit frivillige arbejde med AFS, som er en udvekslingsorganisation, som hun var ude at rejse med for et par år siden.
Mathilde bruger størrelse 37 i støvler. Det er godt nok med små fødder, så han man ikke så meget at få ondt i, når man vandrer.
Ud over at lægge næsten alt sin tid i spejderarbejdet, får hun også en gang i mellem tid til at gå på gymnasiet. Hvis hun ellers har noget tid til overs, kan hun mægtig godt lide at klatre. Dels klatrer hun inden for, men hun kan også rigtig godt lide at klatre uden for i klipperne.

...vidste du:
  • Mathilde har deltage i DM i klatring, hvor hun gik af med en 6. plads
  • Mathilde har hoppet fra en 10 meter høj jernbane bro ned i en sø. (Jernbanen var stadig i brug)
top

Lisanette

Lisanette Lisanette er en 23-årig jydetøs, der har været spejder i 15 år. PT er hun faret vild i København, hvor hun har boet de sidste tre år.
Lisanette laver kursus, fordi hun gerne vil give kursusdeltagerne ligeså fantastiske oplevelser, udfordringer og minder, som hun selv har fået gennem spejderarbejdet. (...og så laver hun selvfølgelig også kursus, fordi hun gerne selv vil have endnu flere gode oplevelser.)
Lisanette bruger størrelse 42 i støvler, men hendes nuværende er kun 41. Når hun ikke lige laver kursus, er tropsleder på Nørrebro eller seniorspejder i Randers, er hun geologistuderende på KU (Københavns Universitet), hvor hun også fungerer som rusvejleder. Derudover har hun en hang til fjeldvandring, tykke bøger og chokolade.

...vidste du:
  • at Lisa spiller "Settlers", hver gang hun kan komme til det.
  • at Lisa har en svaghed for amerikanske actiontegneserier.
  • at Lisa sætter lydeffekter til de fleste af sine bevægelser.
top

Julie

Julie Julie er spejder i Anne Stuart gruppe, og klanleder i "Klan de Brunstige Elge", en klan hun selv har været med til at starte. I år skal hun lave NyS for aller første gang i år. Men alligevel er hun ikke helt ny-begynder når det gælder denne slags ting. Julie er nemlig også temlig aktiv moseunge på spejdercenteret Egemosen.
Når Julie ikke lige er ude med sine alt for slidte vandrestøvler, der er en dejlig størrelse 16 - Hvilket hun ganske bestemt mener må være svare til en 39 ("Jeg har ikke SÅ store fødder igen! - men måske er det en 40!"), så arbejder hun i børnehave.

...vidste du:
  • At Julie har lovet at hvis teamet skaffer en sækkepibe, skal hun nok lære at spille på den!
  • At Julie har fået at vide, at hun ligner hende fra "Legally Blond" - af en meget mærkelig tøjekspedient i London.
top